LBF sammenligning

Navigation:  LEJER > Huslejeregistret >

LBF sammenligning

Previous pageReturn to chapter overviewNext page

 

Funktionen LBF sammenligning kan du benytte til at indlæse de data, som LBF har om jeres BBR oplysninger, for herefter at kunne sammenligne med de BBR data, som du har i EG Bolig.

 

Du har også mulighed for efterfølgende at eksportere alle informationerne i tabellerne til brug andre steder.

 

Lejer_Huslejeregister_Sammenlign

 

1. Tjek at I har indtastet et fire cifret BL-nummer på selskabet (Afdeling - Selskabskartotek - fane 1. Faste) og et fem cifret BL-nummer på afdeling (Afdeling - Afdelingskartotek - fane 7. Diverse). Dette nummer har I fået af LBF. Det har formatet xxxyy, hvor xxx = LBF-afdelingsnummer og yy=LBF-regnskabsnummer. Er du i tvivl så indtast nummeret igen og klik på Gem.

 

2. Hent jeres stamdata hos LBF på denne hjemmeside: https://boligregistrering-stamdata.lbf.dk/

Du skal bruge det samme brugernavn og adgangskode, som I benytter, når I skal logge på hos BL for at indberette ledige boliger.

Følg LBF's brugervejledning og gem filen lokalt.

 

3. Klik Vælg fil, og find den gemte fil fra LBF frem.

 

4. Klik Indlæs og automap.

Når du har indlæst filen én gang, er den i systemet. Du skal kun gentage hentningen, hvis du har hentet en ny fil fra LBF.

 

5. Nu vil funktionen automatisk sammenligne data fra LBF filen med de data, der ligger i EG Bolig.
I EG Boligs data indgår kun de lejemål, der på lejemålstypen (Generelt - Lejer - Lejemålstyper - fane 1. Lejemålstyper) har angivet noget i kolonnen Type.

 

Følgende data sammenlignes LBF - EG Bolig:

- Selskabets BL-nummer (Afdeling - Selskabskartotek - fane 1. Faste) 4 cifret

- Afdelingens BL-nummer (Afdeling - Afdelingskartotek - fane 7. Diverse) 5 cifret - se evt. punkt 1

- Postnummer

- Adresse (vejnavn)

- Lejemålets BBR nummer (Lejer - lejer - Lejemålskartotek - fane 2. Lejemål - feltet BBR)

 

NB: Indlæsning og sammenligning kan godt tage lang tid, hvis I har mange data.

 

6. Marker, hvad du vil have vist i tabellen nedenfor. Tabellen til venstre viser oplysningerne fra LBF og til højre oplysningerne fra EG Bolig. -

 

 

Vælger du "Ens":

Du får vist de lejemål, hvor alle data stemmer overens mellem LBF og EG Bolig. Her er alt OK, og du behøver ikke foretage dig mere.

 

 

Vælger du "Forskellige":

Du fårvist alle de lejemål, hvor enten én eller flere af felterne Rum, Areal og/eller Kommune (Kommunenr. på fane 2. Lejemål i Lejemålskartoteket) ikke stemmer overens i LBF og EG Bolig.

         

De felter, der afviger, vil være markeret med gult i tabellen. Her skal du selv tage stilling til, hvilke data der er korrekte, og enten rette op i EG Bolig eller sende nye oplysninger til LBF.

         

Rettelser i EG Bolig: Du kan evt. nemt rette op på data ved brug af Generel ændring (Generelt - Generel ændring), f.eks for at indsætte kommunenr. på lejemålene.

         

Når du har foretaget en ændring i EG Bolig for at rette op på data, vil du kunne se ændringerne, næste gang du åbner LBS sammenligning.
Det kræver ikke en ny indlæsning fra LBF.            

           

Rettelser til LBF: Jf. LBF's hjemmeside. Du får svar tilbage fra LBF, når de har udført rettelsen. For at du kan se de indberettede rettelserne til LBF i LBF sammenligning, skal du hente en ny fil hos LBF og indlæse den her.

 
Bemærk: De rettelser du sender ind til LBF, bliver kun rettet her, der sker ingen rettelse hos BBR.

Rettelse til BBR: Hvis du har rettelser til BBR oplysninger, som f.eks. ændring af antal kvadratmeter eller antal rum på et lejemål, så skal du henvende dig til kommunen, og få det rettet der.

 

 

Vælger du "Kun i EG Bolig"

Du får vist de lejemål i EG Bolig, der ikke kan matches med LBF data. De lejemål der ikke er omfattet af indberetning til Huslejeregistret, må gerne blive stående her.

 

 

Vælger du "Kun i LBF"
Du får vist de lejemål i LBF data, der ikke kan matches i EG Bolig.

 

Når du vælger enten "Kun i EG Bolig" eller "Kun i LBF"
Her vil du ud for hvert lejemål få vist en knap "Map". Når du klikker på knappen, får du vist et nyt skærmbillede, og her kan du så udsøge det lejemål i den modsatte database (enten LBF eller EG Bolig), som du vil matche/mappe det med.

 

Klik på knappen "Map", når du har fundet det matchende lejemål. Herefter vil du kunne finde lejemålet ved brug af "Forskellige" og få vist de felter, der ikke stemmer overens mellem LBF og EG Bolig eller evt. "Ens", men kun hvis alle data nu stemmer overens.

 

Hvis du ved en fejl har sat to lejemål sammen ved at klikke på knappen "Map", kan du efterfølgende klikke på knappen "Unmap", og lejemålene vil du igen kunne finde under henholdsvis "Kun i EG Bolig" og "Kun i LBF".

 

 

Eksport af data

Yderst th. over tabellen har du tre forskellige format-muligheder for eksport af de data, der står i tabellen.