Vaskeriajourføring

Navigation:  LEJER > Lejer >

Vaskeriajourføring

Previous pageReturn to chapter overviewNext page

I menupunktet Lejer - Lejer - Vaskeriajourføring er der mulighed for at indlæse forbrug fra vaskeriprogram og opkræve dette sammen med huslejen på den enkelte lejer.

 

Dette forudsætter, at der er oprettet et input-format i systemet. Som standard ligger der formater fra Miele, Nyborg og Saniva i systemet. Samt at der er oprettet en lejeart, med lejetypen 81 Vaskeriafregning.

 

Hvis afregningen over et bestemt beløb ønskes delt over et bestemt antal mdr., kan dette opsættes under Husleje - Vaskeri på fane 3. Opsætning i Firma (Standard - Opsætning - Firma) med angivelse af beløb i feltet Vask beløb delegrænsen og antal mdr. i feltet Vask antal ydelser, der må deles over.

 

I Afdelingskartoteket (Afdeling - Afdelingskartotek) på fane 9. Para kan du angive et beløb og antal mdr. der må deles over, hvis det skal være forskelligt fra afdeling til afdeling. Endvidere kan du i feltet Vask kreditperiode angive et antal kreditmåneder, der skal bruges i forbindelse med beregningen af acontobeløb for vask.

 

Er der en markering i feltet Bogføring ved indlæsning under Husleje - Vaskeri på fane 3. Opsætning i Firma (Standard - Opsætning - Firma), vil der ved indlæsning blive bogført på den konto, der er angivet i feltet Konto på lejearten for vaskeriafregning. Hvis denne markering ikke er sat, vil der være yderligere et felt på Vaskeriajourføring: Nulstil før indlæsning.

Denne konto bruges som samlekonto for vaskeri og tilsvarende for tomgang, hvis der køres med tomgangslejemål. Ved bogføring af indbetaling vil denne konto så blive udlignet. Driftskontoen, der står i feltet Vaskeriindtægt på lejearten, er den konto der bliver bogført på, når huslejen bogføres.

 

 

 

For at indlæse filen fra vaskeprogrammet skal der gøres følgende

 

1.

Indtast Ikrafttrædelsesdato, dvs. den måned, hvor vasketilsvaret skal opkræves.

 

2.

Klik på Filnavn - marker vaskerifilen og vælg Åbn. Skift evt. drev og område for at finde filen.

 

3.

Vælg Format til indlæsning.

 

4.

Hvis vaskerifilen er indlæst under en forkert måned kan du føre den tilbage.

Det gør du ved at finde filen og fjerne $$$ fra filnavnet og erstatte det det "efternavn" som filen havde inden indlæsning. Først herefter skal du markere i feltet Tilbageførsel.

 

5.

Sæt en markering i feltet Fratræk moms, hvis det skal trækkes fra.

6.

Vælg med eller uden opdatering, vælg altid uden opdatering, de første par gange.

 

7.

Klik på start for at igangsætte indlæsningen.

 

8.

Systemet udskriver en liste på skærm eller printer afhængig af valg. Vær opmærksom på at evt. fejlliste udskrives først, derefter følger listen over indlæst forbrug. Afsluttede flyttesager kommer på fejlliste.

 

Når der er kørt med opdatering, vil der ligge et vasketilsvar på lejerne for den aktuelle måned (ikrafttrædelsesdatoen).

 

Feltet Regulering, der bruges hvis man opkræver aconto vask som man efterfølgende laver afregning af. Ved aktivering af feltet kommer der en række andre felter frem:

 

 

Aconto lejeart: Denne lejeart vil blive oprettet, når reguleringen er kørt. Det er den fremtidige opkrævning og skal have lejetypen vaskeriafregning. Den bliver dannet på følgende måde:

Summen af vaskeriafregning +/- aconto indbetalt (begge beløb kan opsamles over flere måneder). Der kan eksempelvis afregnes hver 3. måned. 300,00 kr. i vaskeriafregning - 60,00 kr. i aconto = 240/3 = 80,00 kr. pr. måned.

Aconto indbetalt: Når man bruger Regulering, vil systemet i forbindelse med at der køres med opdatering hente oplysninger om, hvor meget lejeren er blevet opkrævet i den forgangne periode. Eksempelvis 60,00 kr. aconto = 20,00 kr. pr. måned.

 

Aconto forskydning i mdr.: Man kan i dette felt angive, hvis der skal være en forskydning mellem mellem de aconto oplysninger, vi modregner i forhold til selve afregningen. Dvs. at afregningsmånederne godt kan være august, september og oktober og den aconto kan være september, oktober og november. Det betyder, at der skal stå 1 i feltet.

Regulering ved aconto indlæsning

 

Enhedstype Procent/Kroner: Her vælges om man vil ændre i forhold til procent eller kroner.

 

Afvigelse: Her angives, hvor stor procent/krone afvigelse skal være for at tilsvarene bliver ændret.

 

Min. aconto opkr. grænse: Her angives hvad mindste opkrævning skal være for at der dannes tilsvar på lejer.

 

Periode: Her skrives den periode, man skal hente afregningsdata fra.

 

Der er yderligere et par markeringer,  der skal sættes på afdelingsniveau og lejerniveau i forbindelse med regulering af tilsvar:

Afdelingskartotek (Afdeling - Afdelingskartotek)

På fane 9. Para. markeres ved feltet Aconto vask regulering?, hvis afdelingens lejere skal have reguleret deres tilsvar

 

Lejerkartoteket (Lejer - Lejer - Lejerkartotek)

På fane 2. Lejer markeres ved feltet Ingen ac vask regulering, hvis lejeren ikke får reguleret sit aconto tilsvar selvom det er markeret på afdelingen - se punktet ovenfor.